Hovs hallar
En udfordrende vandretur på 3 km og med en højdeforskel på 70 m. Hovs Hallar er en af perlerne på halvøen Bjäre, som bare skal opleves! Her kan man opleve det dramatiske møde mellem havet og Hallandsåsen med høje, stejle klippevægge fyldt med sprækker, rauker, stenmarker og grottelignende formationer.

Udsigten ud over Laholmbugten er fuldstændig fantastisk, men pas på, at den ikke får dig til at glemme at se dig for, mens du går, for jorden er ofte stenet og klippekanten tit faretruende tæt på. Bakkerne over klippeskrænterne er bevokset med enebærbuske og krat, hvilket gør det lettere at spadsere deroppe. Floraen er meget varieret på grund af de afvekslende typer jordbund. Du må ikke gå glip af den sjældne gentian, der vokser på et plateau i den østlige del af området. Mennesker har udnyttet jorden siden forhistorisk tid, hvilket egnens fortidslevn også viser. De fleste klippeformationer har fået navne, i mange tilfælde efter tidligere begivenheder i området, det være sig gamle smuglerhistorier eller nutidige filmoptagelser. Området omkring Hovs Hallar er udlagt som naturreservat.

Flora
Der er meget at se på klippeskrænterne. Her vokser slåen, hyben, vedbend og duftende vild kaprifolie foruden forskellige bregneplanter som nordisk radeløv og skør bægerbregne. Enebærbuskene dominerer store områder oven for klippeskrænterne, men man kan også se seljerøn, almindelig røn, birk og brombær.

Blandt jordbundsfloraen dominerer lyng, almindelig hvene, bølget bunke, fåresvingel og på fugtigere steder katteskæg. Men her er også steder, hvor græsningskrævende arter som tandbælg, vårstar, børstesiv, smalbladet timian, almindelig mælkeurt og kattefod trives. På det østlige plateau er der et område med kalkrig grus, der danner grobund for en mere artsrig flora. Her kan du finde bakketidsel, spids øjentrøst, hjertegræs, almindelig kamgræs, vild hør og baltisk ensian, som blomstrer i august. Nede ved stenmarken vokser der strandkål, almindelig strandkamille og skotsk lostilk.

Fauna
Faunaen domineres af fuglelivet med ænder og måger. I yngletiden kan du se edderfugle, gravænder, sølvmåger, svartbage, stormmåger, hættemåger og strandskader. Nu kan man også høre ravnens karakteristiske skrig over Hovs Hallar igen, efter den har været væk i en årrække. Om vinteren har du chancen for at opleve store rovfugle som musvågen og måske en havørn, der cirkler rundt på jagt efter et bytte. Der er også gode muligheder for at stifte bekendtskab med skærpiberen. Om efteråret er Hovs Hallar kendt for atlantiske havfugle som sulen, stormfuglen og forskellige falkearter. Husk madpakken!

Geologi
Hovs Hallar er geologi til den store guldmedalje. Order "hallar" betyder bjerg, og man kan se ind i selve Hallandsåsen: rød gnejs med indlagt amfibolit. Det er to bjergarter, der blev skabt for ca. 1,8 milliarder år siden – det er med andre ord urfjeldet, man ser. Der er mange sprækker i fjeldet. De opstod for ca. 230 millioner år siden i forbindelse med de store kontinentalforskydninger. Dengang blev Hallandsåsen skubbet op over det omgivende lavland og blev næsten flået i stykker, primært ude i siderne, hvor den gned mod omkringliggende bjerge. Længere inde i bjerget opstod der sprækker, der var så store og brede, at sort magma, diabas, trængte op fra jordens indre. Man kan faktisk se diabasårerne. Senere begyndte erosionen sit nedbrydningsarbejde. Under den sidste istids afsmeltning fra halvøen Bjäre for ca. 14.000 år siden pressede isen med stor kraft på jorden neden under, og det var ikke meget, der ragede mere end 60 meter op over havet (højeste kystlinje). Efterhånden hævede landet sig op af havet, men i nogle perioder hævede havet sig samtidig, så brændingen kunne påvirke visse niveauer (35 m) med større kraft. Det ses tydeligst ved den strandlinje, der befinder sig ca. 10 meter over havet. På dette og højereliggende niveauer kan man se mange smukke eksempler på havets erosion af bjergmassivet, f.eks. de rauker, der står tilbage.

Forhistorien
På bakkerne og skråningerne ned mod klippeskrænterne er der terrasser med oldtidsmarker og bunker af sten, der er blevet fjernet fra markerne. Det viser, at mennesker dyrkede jorden i bronze- og jernalderen (ca. 1800-1050 f.Kr.). Dengang levede man dog først og fremmest af husdyrhold, og græsningsområderne i Hovs Hallar har været anvendt til græsning i en meget lang periode, måske helt tilbage fra bronzealderen. Det tydeligste fortidsminde i området er en gravhøj, der kaldes Kampehöj. Den er med stor sandsynlighed bygget i bronzealderen, men er muligvis blevet brugt som gravsted et stykke ind i jernalderen. Desværre er den blevet beskadiget i tidens løb, bl.a. af et fæstningsværk, som er bygget ind i den ene side.

Historie
Længst mod øst ligger en stor stenmark, der kaldes Smyeslätt. Den er fyldt med over 280 stenbunker, der har været brugt til at holde de stejler – pæle – som fiskerne hængte deres fiskenet til tørre på. Her er også stenfundamenter fra kortvarige bosættelser. Alle disse levn kan stamme fra middelalderen, hvor silden gik nær kysten, men de kan også sagtens være af senere dato. Gennem de sidste 200 år er der bl.a. blevet brudt sten og gravet mergel i området omkring Hovs Hallar. Det måske mest fascinerende ved stedet er navnene på de forskellige klippeformationer og forklaringerne på dem. Sillpickarhålet eller Solpickarhålet er et eksempel på sådan et navn på en grottelignende hule i bjerget. Det siges, at der blev gravet efter sølv her, dengang Skåne var en del af Danmark.

Rutebeskrivelse
Fra Båstad kører du ca. 8 km i retning mod Torekov ad rute 115. Fortsæt gennem Hov til næste landsby, der hedder Ängalag. Her drejer du til højre mod Hovs Hallar. Følg vejen ca. 3,5 km, hvor den ender ved den store parkeringsplads ved Hovs Hallar.